onsdag den 2. januar 2013

Tid til status

Det har længe været tid til at gøre status, det med at skrive Blog, det gik rigtig godt fra starten, det var sjovt og der var masser at skrive om og det er ikke fordi, at der er blevet mindre at skrive om, der er bare blevet flere ting der skal laves, og når der så skal prioriteres, er det desværre så bloggen der bliver forsømt, men det kan jo ikke vare ved og nu er der gået lidt over et år, og hvad er der så sket i 2012 og hvad skal der ske i 2013?
Året 2012’s første begivenhed startede nok med DTAK’s Bilmesse i Fredericia messecenter, jeg havde fået en ny hjælper Søren Mønsted til opstillingen af standen, da min bror Michael ønskede en pause med arbejdet, Søren havde på det tidspunkt en Triumph Spartan, som vi naturligvis så havde med på standen, vi er ikke kun til originaler i DTAK, en Spartan kitcar er en alternativ og sjov måde, at køre Herald på, én meget flot Standard Vanguard 3, gjorde det ud for Saloon familiebilen og samtidig bilmærket Standard, som DTAK også byder velkommen i klubben, én Spitfire viste den nok mest kendte Triumph sportsvogn som mange kunne huske, og til sidst min egen TR6 PI, der viste TR modellen, og at vi i DTAK også leger med vores biler, en lille gruppe, der samtidig viser et meget bredt felt af hvad DTAK står for. Det var som det plejer at være, en meget godt besøgt bilmesse.
Et nyt tiltag i DTAK var en Rullefeltsdag, en rigtig drengerøvsdag hvem har flest heste, eller hvem har de heste som de regner med at have: Rullefeltet lå ved et mekaniker uddannelse center i Frederikshavn, vi startede med en forklaring af grund principperne i en motor, hvor kommer hestene fra, og hvad gør at de ikke alle er hjemme i stalden, tæthed og blandingsforhold var kort fortalt de vise ord. Der var ikke mange der havde hestene hjemme, jeg husker ikke tallene, på de forskellige bilen, men for min egen bil TR6’eren som givet vis skulle have lidt over 180 heste, ifølge den Engelske salgs annonce, jeg vidste godt at bilen ikke køre med det rigtige blandingsforhold, det kan man se på røgen, når jeg fyre den af ved et hillclimb, og jeg har også selv tvivlet på at der skulle være 180 heste, men på trods af et dårligt blandingsforhold på en let tunet og slidt pi motor fra 1970, var der alligevel 156 heste, altså lidt mere end en standard TR6 pi, og det var med musik i ørene, da den rullede op imod max og med imponerende 211 km/t på baghjulene, jeg var godt tilfreds.
Hindsgavl Madsen blev besøgt på Fyn, det er altid spændene at se bilmuseer, som man ikke har set før, en imponerende samling flotte biler, lige fra starten af 1900 og løbende op igennem årene, mine favoritter der gjorde mest indtryk, var nok de 3 biler, der mærkelig nok stod hengemt i kælderen, det var 3 urestaurerede Amerikanerbiler fra 20’erne, det kan godt være at en ny restaureret bil er flot, men det kan også suge alt sjælen og historien ud af bilen, hvor imod en urestaureret stadig bære historien på sig, og det er ikke svært at fantasere sig til, hvordan det var at leve på den tid.

DTAK’s forårstræf i Skibet, er der ikke meget at skrive om, ud over at det altid er hyggelig at mødes med vennerne i klubben, det var så også det sidste forårstræf i Skibet, da det i år bliver flyttet til et tidligere kendt og brugt træfsted ved en spejderhytte i Brædstrup, og da det giver mulighed for fri overnatning, i hytten, telt eller egen campingvogn, er hytten lånt fra fredag til søndag, vi må se hvad det bringer.
Dagen efter forårstræffet, startede MG og Triumph Sport deres arrangementer, med manøvre prøver der i året var planlagt på 3 køretekniske anlæg, rundt om i landet, det første ved anlægget i Ørbæk,  så Kolding og til sidst Nykøbing Mors, jeg deltog i dem alle, og det var som det altid er, rigtig sjovt at lege med sin bil, hvor fart og manøvredygtighed er det vigtigste, man lære sin bil at kende, og der er udfordringer nok, til at vise både bilens styrke og dens svagheder, man skal ikke tro at man er en vinder, bare fordi man har mange heste, skal man hurtig rundt om en kegle, er det mere dæk og manøvredygtighed der tæller, på den måde kan jeg sagtens få tæv af en Spitfire, men det gør ikke så meget, bare vi får kørt fra nogle MG’er, og det er jo det udfordrende og sjove ved at lege med en anden klub.
Min TR6 var ved at være godt slidt i baghjulslejerne, strålerne havde også lidt frigang og krydsene var heller ikke gode. Det er lidt af et regne stykke, at løse problemet på den billigste og mest fornuftige måde, den billigste løsning, er naturligvis at købe kryds og lejer og så gøre det selv, men hvis nu lejet bliver trykket for meget sammen, vil det være en om’er, og hvis strålerne, er mere slidte end godt er. Med de bekymringer, fandt jeg en fornuftig ombytnings pris, på de gamle aksler, jeg modtog fra Rimmer to nye aksler, skiftede begge på en dag, og sendte der efter de gamle retur, alt sammen til knap 2400 pr. side, og når man tænker på hvor hurtig, at bilen igen var på gaden, var det pengene værd.
Årstræffet blev afholdt ved Krakær Camping, et træf der bød på god social hygge, og det der nok gav mest indtryk på mig selv, var gensynet med min gamle 2000 mk.2 og så en lille tur i Lasses TR7 V8, som nok kunne rykke prioriteringen af min TR7 V8 laaangt op i rækken.

Så kom jeg til årets største begivenhed, RDRR Danmark rundt på 36 timer, for en gangskyld havde vi forberedt os i god tid, og bilen var i topform, vi havde kun den første RDRR i 2007 at tænke tilbage på, og vi vidste at der nu var lavet tid til et hvil på 4-5 timer, om det var det hvilet eller det gode vejr, der gjorde det ved jeg ikke, men turen var langt fra, så ekstrem som den første, vi holdt nogenlunde feltet af Triumph’er samlet det meste af turen, det var nu ikke meningen med turen, at vi skulle køre i kortege, imellem mødestederne, men det endte desværre sådan, og det ødelagde lidt udfordringen, men ellers var det en god tur og min TR6 klarede turen med kun et nedbrud, det var selvfølgelig vinduesviskeren i føre siden, der mistede sin funktion, under nattens regnvejr, men heldigvis var det ikke regn vi var plaget at denne gang.
Så havde jeg bestemt mig for at køre mindst ét hillclimb løb, og det blev så det syd Fynske, det er et af de længste hillclimb ruter, ikke opad hele vejen, men meget snoet i gennem en skov, og med mulighed for hop et par steder, en vild sjov bane, og helt klar pengene værd, da turen tager for mig 2 min og 45 sekunder, jeg endte på en 21 plads ud af i alt 43 biler, og nr. 4 i min klasse ud af ja.. 5 biler, jeg havde 2 stærke modstandere i min klasse, og efter de første prøve ture, så det ud til at jeg lå sikker til en 3’die pokal, men da de 3 heat startede, kan det godt være at jeg blev sat på plads som nr. 4 jeg kunne ikke gøre det hurtigere, og det kunne jeg måske nok, hvis ikke jeg kørte med forbehold, for at få bilen og ikke mindst mig selv hjem i god og hel stand, der er mange steder, hvor man på ruten kan se, at her kunne jeg godt holde på, for vejen går lige efter hoppet, men jeg holder alligevel lidt igen før hoppet, ved den efter følgende tur, og det samme ved nogle af svingene, de kan også tages hurtigere, men nu har jeg også valgt at køre i standart klassen, der betyder max 80 km/t i snit, den kræver kun halv sikkerheds udrustning, der ikke er mere end hvad færdselsloven kræver, ud over styrthjelm, ildslukker og førstehjælpskasse, ellers er det kun en lille opgradering til 100 km/t i snit, der betyder større licens, datomærket seler, ny styrthjelm, nye FIA godkendte sæder, og får at komme tæt på de 100 i snit, skal jeg også have monteret nye racer dæk, men så længe det er nok for mig, med de få løb jeg er med til, bliver jeg nok ved på den måde.
Så kom jeg til at købe en bil mere, det var faktisk under RDRR at jeg så bilen, jeg vidste godt at den var der, men jeg vidste ikke at den var til salg, der var tale om Frans og Diana Klaasteds ny restaureret Herald 13/60 Estate, bilen der for nogle år siden lå smadret på taget nede i en grøft, og på det tidspunkt, var i fare for at blive købt til ophug, bilen blev hengemt i en bygning inde på Christiania, indtil en interesseret opbygger meldte sig, og det skete jo så lykkeligvis, bilen var importeret fra England i 2006, og var derfor højrestyret, det blev lavet om, til venstrestyret under reparationen. Da jeg i 1995 købte min Herald 13/60 Saloon, undersøgte jeg en masse om de forskellige Herald’er, det var på det tidspunkt den billigste måde at få en cabriolet på, jeg gav 18000,- for en synet klassiker, som taget kunne skrues af på, og vupti så havde jeg en åben ”sportsvogn” en Saloon var til at finde for billige penge, en Cabriolet fandtes, men var for dyr, Estaten, Coupén og Vitessen var umulig at opdrive her hjemme, vi vidste hvor der stod en enkelt af hver, men de var ikke til salg, tiden går der kommer 6 cylinder i min Herald, jeg køber TR7 og TR6, jeg gør faktisk ikke så meget mere i Herald, som min bror der nu havde fået den eneste danske Coupé, vi kendte til, ind i sin samling, det er mere sportsvognene der interessere mig nu, og hvad der lige får mig til at købe Estaten, må jo nok være den gamle vished om, hvor sjælden den er her hjemme, købt bliver den og jeg er rigtig glad for den, mere om den en anden dag.
2.5 PI uden PI pris12.000,-
Det med interessen for Sportsvogne frem for Saloon modellerne, jeg havde samlet en del Triumph 2000 2.5 mk.1 og mk.2 sammen, med mulighed for både at lave originale pæne familie biler, og måske en rally bil ud af, jeg fik endda en af dem synet og på plader, men jeg har indset at det nok ikke bliver til noget, hvis jeg skal prioritere mine projekter, så det meste er til salg, hvis nogen er interesseret, den første er solgt.
Så er årets sidste arrangement nået, bilmessen i Fredericia hallen, jeg har igen fået hjælp fra min bror, og jeg vil nok også indrømme at standen så lidt tynd ud, vi havde i meget god tid fået lovning på en rød TR4 på standen, så havde jeg min nye Estate, der naturligvis også var fin at tage med, så manglede vi 2 biler mere eller en bil og et projekt, hvad der er mest oplagt i efteråret, en Spitfire vil passe fint ind igen, det bør der være hver gang, men det var nok lidt for let, at tage min mors hvide Spitfire, hun siger jo aldrig nej, der kan jeg godt se, at der skulle ha været en racer spitfire, til at pifte lidt op på standen, sammen med et vinter projekt, men det blev kun til de 3 biler, til at repræsentere hvad DTAK står for, vi havde en god og godt besøgt bilmesse, som vi plejer at have, det er rart at have bestyrelsen repræsenteret, de var også med til at gøre opmærksom på den manglende racer, vi har længe snakket om hvad der kunne få unge, til at interessere sig for Triumph biler, og den ene af er nok igennem motorsporten, så det vil vi prøve at rode bod på til foråret.

Det var årets gang i korte træk, en masse oplevelser og køreture er undladt, og nu vil jeg så ønske, at jeg kan gøre det bedre i det nye år, men hensyn til blog skriveri og samtidigt er mit nytårsforsæt også at der skal køres meget mere i mine Triumph’er, det er en holdning jeg altid har haft, at det er der ingen biler der er for fine til og det er derfor der er hjul på bilerne.