onsdag den 30. januar 2008

En medie stjerne

Så lykkedes det…! Jeg fandt bogen….!

Da jeg købte min TR6pi, af klub kammeraten Claus Hagstrøm, fulgte der oplysninger med om, at bilen var en medie stjerne, at der var trykt et billede af bilen i en bog om TR6, Claus startede jagten, da han var ejer af bilen, og jeg har så fortsat jagten, efter at jeg købte bilen og missionen kan nu noteres som fuldført..


Det skal lige siges at bogen, ikke var helt umulig at finde, hvis man ville betale prisen for den..! Jeg kan oplyse at den kan købes på Amazon.de til den nette sum af 336 eur. Eller på Amazon.co.uk kunne man vælge imellem 6 bøger, i en letter brugt stand for 109£ og i stigende stand og pris op til en helt ny for 355£. jeg har set den på ebay til 1200 kr.


Jeg fandt én i USA til omkring 300 kr. og én i Portugal og England for ca.200 kr. men alle var pludselig udsolgt da jeg fik kontaktet dem. Enten var det mangel på opdatering af deres side, eller også havde de fortrudt salget, efter at have undersøgt markedsprisen..? men heldet skulle alligevel ramme mig, på den Tyske side http://www.maacc.de/ kunne jeg købe bogen helt ny for 59 eur. Med fragt og det hele, og med Paypal, var det let at slå til. og en uge efter havde jeg så bogen. Og ganske rigtig, på side 96 er der et billede af min bil.

Ingen kommentarer: