lørdag den 14. juni 2008

En sløv start

Så er der gået en del tid siden jeg sidst opdaterede bloggen,

Jeg fik ikke startet min Hill-climb sæson, som jeg havde håbet, og det er nok lidt min egen skyld,

Der var kommet nye regler, med hensyn til, vognbog og så ville jeg også have købt mig en køredragt og få sikkerheden helt i orden, men jeg har nok, givet mig selv lidt for mange opgaver, og det er ikke altid det som man helst vil, man kan få sat tid af til, så på trods af at bilen var køreklar, da starten gik ved Frijsenborg, så havde jeg hverken fået vognbog eller køredragt, så det blev til et kikke på løb, og det var ærlig talt bittert at se de andre sidde bag deres rat, og fyre den af op af bakken.

Nå men så var der jo de to løb på Sjælland, Gavnø og Ganløse, Gavnø blev aflyst, og så var der jo god tid, til at få det hele klar til Ganløse. Jeg har fået D-licens ny vognbog og et komplet køreudstyr, en flot sort køredragt fra Lico. Så alt var klar til Ganløse. MEN bilen er jo ikke ny, og de sidste par år den var i England, har den ikke været meget andet, end startet et par gange, for evt. ny ejer, så der er opstået en del, små problemer med bilen, efter at jeg er begyndt at lære den at kende, og dem må jeg jo så løse som de kommer, og at der så skal komme problemer før løbene, må man jo så vurdere om det er noget man bare skal betale sig fra, eller om man vil prøve at løse problemet selv. Jeg havde en utæt benzinslange, på suge siden, og det skulle jo ikke være noget problem, men min benzinslange på tryk siden, havde små revner i det yderste lag, og med én af mine gode forbindelser, kunne jeg lige så godt skifte den også, det blev til en fin trykslange med stål flet i den helt samme længde som den gamle. Men så opstod der nye problemer, en øredøvende støj fra pumpen, som var den slidt op, men blandt de medfølgende regninger på bilen, kunne jeg se at pumpen var fra 2004, så slidt burde den ikke være. Og hvad kunne så være galt.? Jeg nåede ikke at spore mig ind på problemet, da den sidste dag for indbetaling af løbsgebyret faldt. Jeg var overbevist om at der skulle en ny pumpe til, men at finde den helt rigtige Bosch pumpe, så ud til at være et større problem, end jeg havde regnet med, der er mange at vælge imellem, og en pumpe med det nummer min havde, kunne jeg ikke finde på nettet. Til vores forårstræf i DTAK diskuterede jeg problemet sammen med Mads Nygaard, og han fortalte at trykslangens længde muligvis kunne have indflydelse på mit støj problem, jeg kan da godt se at en let knækket slange kunne give noget resonans fra sig, jeg havde ikke nogle knæk på slangen, men efter at have flyttet let på slangen og skiftet slangen til returløbet til tanken, er støjen forsvunden. Hvad der præcis var årsag til støjen, fandt jeg aldrig ud af, og om det kommer igen må tiden vise, én ting er bare sikker, der burde ikke være nogle hverken gode eller dårlige undskyldninger, for ikke at deltage i det kommende Munkebjerg hill-climb

Ingen kommentarer: