fredag den 19. september 2008

Tidstypiske Reklamer


Skal en gammel racer, ligne en rigtig racer, skal der tidstypiske reklamer på,
Og skal man følge Appendix 9 inden for historisk ræs, er det også det eneste lovlige at pynte sin bil med.

9.1.2.1.9 REKLAMER PÅ BILER
9.1.2.1.9.1
Reklamer begrænses til maksimum ét område på 50cm x 14cm på den øverste del samt ét på den underste del af op til fire af deltagernumre. Hvis der ikke er plads til den tilladte reklame oven over og neden under deltagernummeret, kan det placeres ved siden af, men ikke så det berører nummerbaggrunden. Det ene af de to områder ved hvert deltagernummer kan reserveres til arrangørens reklamer, som ikke kan afvises af deltageren.
9.1.2.1.9.2
Reklamer på tosædede og enkeltsædede racerbiler fra periode G og frem:
1 stk. foran og 1 stk. på hver side af bilen, hvert område ikke større end 700cm2 , kan reserveres af løbsarrangørens reklame, som deltageren ikke kan afvise.
Yderligere gælder, at et område på totalt 2100cm2 yderligere reklame kan placeres (maksimum 700cm2 på fronten og hver side), som kan opdeles på flere mærkater, hvor arealet af hver af dem beregnes som det mindste rektangel, der dækker hele mærkaten, når det totale areal beregnes.
9.1.2.1.9.3
Rallyplader er forbeholdt arrangørens reklamer.
9.1.2.1.9.4
I rallies, og hvor der kun anvendes to deltagernumre, kan yderligere to områder på 50 cm x 14 cm godkendes til reklame.
9.1.2.1.9.5
Alle gamle reklamer, på nær periodens bemaling, skal fjernes.
9.1.2.1.9.6
Kørernes navne og landeflag skal bæres på hver side af bilen inden for et område på maksimum 10 x 40cm. Et klubemblem må bæres på hver side af bilen med maksimumsmålet 10cm x 10cm.
9.1.2.1.9.7
Ingen anden grafisk udformning eller identifikation må bæres på bilen (som f.eks. hajtænder, personlige budskaber, etc.).
9.1.2.1.9.8
Mærkater, der udviser bilens klasse, kan placeres ved siden af deltagernummeret, hvis tillægsreglerne kræver det.
9.1.2.1.9.9
Disse bestemmelser skal respekteres under alle mesterskabsløb.

9.1.2.1.10 PERIODEBEMALING
Enhver bilmodel, der kan bevises historisk at have deltaget med speciel bemaling i perioden (f.eks. Gulf Porsche; L. & M. Lola; JPS Lotus, etc.) må fortsætte med at fremvise denne bemaling, forudsat at der anvendes samme farver, og at logoerne er i den originale størrelse.

Ja der er regler for alting. Dog er det ikke noget, som man i Historisk HillClimb, hænger sig så meget i, (efter min egen opfattelse), jeg tror også at løbslederen, nyder synet af de flot pyntede racere, og så længe at man ikke overdriver og provokere, vil det sikkert ikke blive påtalt. ??



TR6 kørte sine største race i USA, i teamet ”Group 44” og lader man sig inspirere, af deres bils reklamer, kommer det også til at se helt rigtig ud, jeg har dog sat lidt ekstra på, og kan se at efter jeg har fået, det helt rigtige Good Year på bagskærmen, har jeg nu 2 forskellige dæk reklamer på, Hemm… det gå nok…

Jeg kan oplyse at, mit Good Year reklame klister mærke er købt over ebay, fra http://www.racingdecals.com/ de reklamerede med at deres mærker, også var i den helt rigtige tidstypiske størrelse, hvad jeg også kan se, holder stik med de mærker jeg har modtaget, og så er det udskåret bogstaver, der gør at bilen beholder sin farve omkring bogstaverne. En klar tape omkring bogstaverne, kan også gøre det, men ser ikke så prof ud.

Ingen kommentarer: