lørdag den 11. juli 2009

En fed dag på køretekniskanlæg

Vi havde jo efterspurgt lidt action i DTAK, for meget kaffe giver jo firkantede dæk… vores biler er jo lavet til at køre, og skammeligt er det jo at sige, at vores rednings mand, i dette tilfælde kommer fra mærke konkurrenten MG, MG klubben har nemlig, opfunden begrebet ”MG Sport”, som er sjov og spændene kørsel med klassiske biler på lukket bane, og de har været så venlige, at invitere andre bilklubber til at lege med, Jeg håber personlig på fremtidig samarbejde, klubberne imellem, da det er sjovt og mere konkurrence kørsel, når der er forskellige biltyper på deltagerlisten, og hvis vi med et tilsvarende ”Triumph Sport” under DTAK regi, kan tilbyde det samme som MG, så vil det blive perfekt, man skal ikke være bange for at blande bilklubberne, til sådanne arrangementer, jeg tænker på vores RDRR ”Danmark rundt på 36 timer” hvor vi absolut er for få deltager i, kunne vi stille med over 20 biler ved start, og så vise de andre, ”MG” at Triumph kan gennemføre… Nå tilbage til dagen på køreteknisk anlæg ved Nykøbing Mors, Jeg startede tidlig op, der jo et stykke vej, der op fra Vejle, det var let nok at finde og jeg var der også i god tid, jeg havde dagen forinden bøvlet med mit koblingstryk, det var ikke perfekt men virkede nogenlunde, jeg regnede ikke med at det ville give nogen problemer. Vi fik alle nummer på bilerne og fik lov til at tømme den, for løse genstande og unødig vægt. Test dagen var arrangeret igennem DASU, så de mest almindelige sikkerhedsregler, skulle være opfyldt, sikkerhedsseler, ildslukker og styrtehjelm. Der var en enkelt, der måtte køre hjem igen, på grund af manglende sikkerhedsseler, men det kunne han jo, have læst sig til, før tilmeldingen. Vi var 3 Triumph’er, en flot gul GT6 mk3, kørt af Henning og Thomas Aagaard Dyrehauge, Mads Nygaard i sin TR 5 PI, og så mig i min TR 6 PI, ud over nogle MG A, B og Austin H. sprite, deltog også en AC Cobra V12, en helt ny TVR Griffith 500 i alt 17 biler. Den første prøve var 200 meter på tid, vi holdte i lang kø og kørte af sted én af gangen, vi var delt op i 3 klasser, for at gøre kampen mere retfærdig, jeg var nu ikke helt tilfreds, med mine resultater, min bedste tid 10.09 en 4 plads blev det til og op imod Mads Nygaard med tiden 9.63 den hurtigste i klassen var Lotus Europa Special med tiden 8.92 og hurtigst af alle var TVR Griffith 500 med tiden 8.66 undskyldninger kunne jeg sagtens finde på, men det lader vi ligge… Den anden prøve var kegle kørsel, ca. 8 kegler skulle forceres, hvorefter man skulle vende, om en stor kegle og køre turen samme vej tilbage, og til sidst stoppe helt op inde i et lille felt, det kræver at man er meget hurtig på armene, for at styre hurtig imellem kegler som står 10 meter imellem hinanden, jeg klarede den på tiden 32.53 en ok 3’die plads og igen var Mads hurtigst med tiden, 29.98 og flot også den hurtigste af alle, jeg havde glemt at få mine kørehandsker på, og under manøvreringen imellem keglerne, fik jeg min lillefinger ind i rat grenene, AU… en lidt flækket negl, betyder jo ikke så meget, når man er en mand, men når fingeren dagen efter, er tyk og meget svær at bruge, så er det ikke så godt, og selv nu 14 dage efter, er den stadig øm, en god gammeldags forstuvning er det såmænd blevet til, Nå tilbage til prøverne. Den 3’die prøve var 3 omgange på rundbane, og med slut stop i start feltet, det gik heller ikke så godt, efter min egen mening, ved den første omgang, ved noget slalom kørsel, skulle vi krydse en parkeringsplads, som gik lidt op og derefter ned, det snød mig og min hård opstrammet undervogn, så jeg kom fortæt på en kegle +10 sek. Straf øv. Den anden omgang var jeg forberedt, så det gik bedre, men med mit dårlige koblingstryk, drillede den i gearene, og kostbare sekunder blev spildt indtil flere gange, vi skulle have kørt de 3 gange rundt 3 gange i alt, men efter 2 gange 3 runder, stoppede vi, det var blevet senere end beregnede, og vi havde også alle haft en super god dag, min tid på rundbanen blev 1.56.59 en kedelig 6 plads blev det til, og igen var Mads hurtigst med tiden, 1.45.42 den hurtigste i klassen var igen Lotus Europa Special med tiden 1.40.64, og endda også den hurtigst af alle Jeg glæder mig til næste gang, der bliver arrangeret, sådanne løb, for man får rigtig gennemprøvet sin bil.




Ingen kommentarer: